Benzinpriser.dk er lukket

Fra d. 6. marts 2019 kan du ikke længere se brændstofpriser på www.benzinpriser.dk og appen benzinpriser.

I over 8 år har du på www.benzinpriser.dk kunne indrapportere priserne på benzin og diesel fra tankstationer, du kom forbi. Men nu er det slut. Fra d. 6. marts 2019 har vi lukket benzinpriser.dk både som hjemmeside og app.

Du vil derfor ikke længere kunne finde appen i App Store. I "Mit FDM"-appen vil menupunktet "Benzinpriser" vise en besked, om at denne funktion er lukket.

Årsagen til, at vi lukker for servicen, er, at brugeroplevelsen ikke længere er tidssvarende, og flere funktioner ikke fungerer tilfredsstillende. Samtidig har vi kunnet se, at besøgstallene og indberetningerne desværre har været dalende. Desuden er markedet for benzinpriser ikke lige så konkurrencepræget i dag, som da vi i 2011 søsatte Benzinpriser.dk.

Vi vil gerne takke dig og andre oktanhelte, som gennem årene har været på pumperne for at hjælpe medbilister til at finde billig benzin og diesel. Uden jeres utrættelige indsats, kunne siden aldrig have fungeret.

Fortsat rabat på brændstof

Kampen for billig benzin og diesel fortsætter. Derfor er vi i gang med at udvikle en ny app, hvor fokus blandt andet vil være på brændstofpriser. For eksempel vil du kunne se en oversigt over de servicestationer, hvor du som medlem kan få fast FDM-rabat.

Husk, at du som FDM-medlem fast får 20 øre/l rabat på benzin og 25 øre/l på diesel hos Shell, der har 225 stationer over landet. Læs mere her.

Bliv medlem og få rabat

Har du spørgsmål til lukningen af benzinpriser.dk, er du velkommen til at ringe til vores kundeservice på telefon 70 13 30 40.