

Hvad er en personlig profil?
Med en personlig profil kan du hurtigt og nemt finde og indberette benzinpriser fra dine foretrukne lokalområder og tankstationer. Du har også mulighed for at få tilsendt en fast e-mail, når benzinpriserne falder i et af dine lokalområder, eller når der kommer nye indberetninger.
Det er gratis at oprette og bruge en personlig profil på FDM benzinpriser.dk. Læs mere om de konkrete menupunkter og funktioner.
Mine indstillinger
Under Mine indstillinger kan du skifte password, emailadresse, mv. Du har også mulighed for at tilmelde dig FDMs nyhedsbreve
Du har også mulighed for at angive forudvalgte indstillinger, for eksempel hvilken brændstoftype, du fast vil søge efter og i hvilken region og kommune, du fast vil søge i.
Du har også mulighed for her at nedlægge din profil, hvis du ønsker det.
Mine tankstationer
Her har du mulighed for at se, hvilke tankstationer du har tilføjet som foretrukne. Nederst på siden kan du tilmelde dig en e-mail-service og få tilsendt de nyeste benzinpriser fra dine foretrukne tankstationer.
Øverst på siden vælger du, hvilken type oktan, du gerne vil se priser på.
Samlet indberetning
Denne side er en genvej til at indberette benzinpriser på de tankstationer, du benytter oftest. Siden viser en liste over alle de tankstationer, du har indberettet priser på inden for de sidste 30 dage.
Du skal blot udfylde et eller flere af de tomme felter ud for den aktuelle tankstation og derefter trykke på knappen "Indberet".
Er listen tom, skal du først indberette en pris via den almindelige indberetning.
Prisagenten
Prisagenten er en gratis service, som sender en e-mail til dig på et udvalgt tidspunkt på nogle udvalgte dage. I e-mailen får du de aktuelle priser for dine tankstationer. Bemærk, at funktionen kun virker, hvis du har tilføjet lokalområder til Mine lokalområder.
Først vælger du den ønskede oktan, og derefter angiver du, hvor meget prisen skal falde, før du ønsker at modtage en e-mail. Til sidst vælger du fra listen, hvilke lokalområder, prisagenten skal overvåge og trykker på "Opret prisagent".
Bemærk, at det ikke er muligt at vælge en enkelt tankstation inden for lokalområdet.
Tilføj en tankstation til Mine tankstationer
Se alle oktanheltene
Bliv indberetter
Få nyheder, gode råd og tilbud, der gør dit liv som bilejer lettere
Se tidligere nyhedsbreve her