Hjælp til personlig profil
Hvad er en personlig profil?
Med en personlig profil kan du hurtigt og nemt finde og indberette benzinpriser fra dine foretrukne lokalområder og tankstationer. Du har også mulighed for at få tilsendt en fast e-mail, når benzinpriserne falder i et af dine lokalområder, eller når der kommer nye indberetninger.
Det er gratis at oprette og bruge en personlig profil på FDM benzinpriser.dk. Læs mere om de konkrete menupunkter og funktioner.
Mine indstillinger
Under Mine indstillinger kan du skifte password, emailadresse, mv. Du har også mulighed for at tilmelde dig information fra FDM benzinpriser.dk og/eller FDM.
Du har også mulighed for at angive forudvalgte indstillinger, for eksempel hvor gamle dine priser i søgninger må være, hvilken brændstoftype, du fast vil søge efter og i hvilken region og kommune, du fast vil søge i.
Du kan også se, hvor mange point, du i alt har fået for dine indberetninger, og hvilken rang.
Du har også mulighed for her at nedlægge din profil, hvis du ønsker det.
Mine tankstationer
Her har du mulighed for at se, hvilke tankstationer du har tilføjet som foretrukne. Nederst på siden kan du tilmelde dig en e-mail-service og få tilsendt de nyeste benzinpriser fra dine foretrukne tankstationer.
Øverst på siden vælger du, hvilken type oktan, du gerne vil se priser på, samt hvor mange dage tilbage i tiden, du vil se priser fra. De to felter er som udgangspunkt udfyldt med de værdier, du har valgt under forvalgte indstillinger på siden Rediger profil
Under hver tankstation kan du se by, adresse, pris og tidspunkt for indberetning af de aktuelle benzinpriser. Er der ingen pris og tidspunkt ud fra en tankstation, skal du skrive et større tal i feltet ”Antal dage”.
Får du en besked om, at du ikke har valgt nogen foretrukne tankstationer, skal du først tilføje en tankstation til din liste. Dette gør du under Find tankstation.
Mine lokalområder
På denne side kan du se en liste over tankstationer i dine foretrukne lokalområder.
Øverst på siden vælger du, hvilken type oktan, du gerne vil se priser på, samt hvor mange dage tilbage i tiden, du vil se priser fra. De to felter er som udgangspunkt udfyldt med de værdier, du har valgt under punktet ”Forvalgte indstillinger” på siden Rediger profil.
Tabellens overskrift fortæller, hvilket lokalområde tankstationerne ligger i. Under hver tankstation kan du se by, adresse, pris og tidspunkt for indberetning. Er der ingen pris og tidspunkt ud for en tankstation, skal du skrive et større tal i feltet ”Antal dage”.
Får du en besked om, at du ikke har valgt nogen foretrukne lokalområder, skal du først tilføje et lokalområde til din liste. Dette gør du under Find lokalpriser.
Du fjerner et lokalområde fra listen ved at klikke på knappen ”fjern” i højre side. Husk at du dermed fjerner alle de tankstationer, der hører under lokalområdet.
Til højre ud for hver tankstation er der et ikon, der viser rang på den person, der senest har indberettet benzinpris på den aktuelle tankstation. Vil du se yderligere information om indberetteren, kan du klikke på hans eller hendes ikon.
Samlet indberetning
Denne side er en genvej til at indberette benzinpriser på de tankstationer, du benytter oftest. Siden viser en liste over alle de tankstationer, du har indberettet priser på inden for de sidste 30 dage.
Du skal blot udfylde et eller flere af de tomme felter ud for den aktuelle tankstation og derefter trykke på knappen "Indberet".
Er listen tom, skal du først indberette en pris via den almindelige indberetning.
Du kan vælge:
- Hvor mange dage tilbage i tiden, du vil se priser fra
- Oktantal, du vil begynde søgningen med
- Forvalgt lokalområde i en ny søgning, fx Storkøbenhavn, Gladsaxe
Prisagenten
Prisagenten er en gratis service, som sender en e-mail til dig, når benzinprisen i et af dine favorit lokalområder falder mere end en værdi, du selv angiver. Bemærk, at funktionen kun virker, hvis du har tilføjet lokalområder til Mine lokalområder.
Først vælger du den ønskede oktan, og derefter angiver du, hvor meget prisen skal falde, før du ønsker at modtage en e-mail. Til sidst vælger du fra listen, hvilke lokalområder, prisagenten skal overvåge og trykker på "Opret prisagent".
Bemærk, at det ikke er muligt at vælge en enkelt tankstation inden for lokalområdet.
Tilføj en tankstation til Mine tankstationer
- Log ind på FDM benzinpriser.dk
- Gå ind på siden Find tankstation
- Vælg region og derefter kommune i de to dropdown-bokse øverst
- Klik på ikonet ved siden af tankens firmanavn
- Tankstationen er nu tilføjet på siden Mine tankstationer
Tilføj et område til Mine lokalområder
- Log ind på FDM benzinpriser.dk
- Gå ind på siden Find lokalpriser
- Vælg oktantype og region øverst
- Klik derefter i listen til venstre på de kommuner, du gerne vil finde priser i. De kommuner du vælger vil dukke op på listen over valgte kommuner til højre. Klikker du forkert, kan du fjerne kommunerne igen fra listen til højre ved at klikke på dem.
- Klik på knappen "Føj til foretrukne lokalområder"
- Lokalområdet er nu tilføjet på Mine lokalområder